Metode og pædagogik

Opholdsstedet vil tage udgangspunkt i at skolegang udgør en væsentlig beskyttelsesfaktor for børnene. Derfor vil vi arbejde kontinuerligt med at styrke børn og unges læringsmiljøer. Hermed vil vores grundlæggende tilgang være, at  anbragte børn og unge i høj grad mødes med samme faglige forventninger som andre børn, samt møder en helhedsorienteret støtte, hvor faglige præstationer, læring og trivsel går hånd i hånd.

  • Helhedsorienteret tilgang til gode læringsmiljøer i hjemmet
  • Fagligt niveau og sproglig selvforståelse/identitet
  • Kultur og identitet
  • Hjemlighed og struktur
  • Sociale og familiære relationer
  • Strategisk fokus på opholdsstedets geografiske nærhed og kapacitetsopbygning for lokalområdets aktører omkring det enkelte barn
  • Fritid (foreningsliv og fritidsjob) 
  • Sociale udfordringer og diagnoser
  • Ordblindhed
  • Social adfærd 
  • Konflikthåndtering

Den pædagogiske indsats

I vores arbejde med børnene vil et centralt pædagogisk værktøj være KvaS – Vital modellen, der også benyttes af flere kommuner. Med denne metode arbejder vi systematisk og helhedsorienteret med børnene og deres udvikling.

Med Vital delen af denne model går vi ud fra at alle har 4 grundlæggende behov. Behov der i Vital modellen er så fundamentale, at de sammenlignes med “ilt”.

  1. Behovet for at blive anerkendt – set og holdt af som den man er.
  2. Behovet for at høre til – at være en del af de fællesskaber man befinder sig i.
  3. Behovet for at have en horisont – at kunne se en dybere mening, en retning i livet.
  4. Behovet for at blive udfordret – at kunne møde passende stimuli, som heller ikke er for let, og derved at opleve at kunne mestre mere og mere af livet.

KvaS modellen kan bruges til at systematisere de grundlæggende udfordringer vi møder i livet – her byder modellen på 4 centrale områder, som vigtige for børnenes kvalificering til livet. I disse 4 områder kan/skal barnet tilegne sig kompetencer til bedst muligt at håndtere sin tilværelse. I modellen kaldes disse derfor “tilværelseskompetencer.

  1.  Teknikalitet – her skal teknik forstås bredt, som udtryk for de objektive kompetencer og færdigheder, det er muligt at tilegne sig i f.eks. skole, uddannelsessystemet, men også fx fysiske kompetencer gennem sport osv.
  2. Socialitet – Her drejer det sig om de mere “bløde” sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig socialt i omverdenen. Forstå de sociale spilleregler, og handle moralsk forsvarligt.
  3. Refleksivitet – her drejer det sig om en kompetence der mere handler om barnets forhold til sig selv. Dets evne til at reflektere over sig selv, egne tanker, egne kompetencer, egne muligheder, selverkendelse. Evnen til at kunne se sig selv “udefra”.
  4. Sensitivitet – her handler det også om barnets forhold til sig selv. Dets evne til at være i kontakt med sig selv, kunne mærke sig selv, kunne regulere egne følelser og behov.

Med disse overordnede teoretiske “redskaber” vil vi søge at forstå barnet i dets helhed. Se hvordan de forskellige områder påvirker hinanden. Hjælpe barnet hen imod en balance, hvor “målet” er den størst mulige grad af selvbestemmelse, og en mulighed for at kunne blive den bedst mulige version af sig selv.